Word Implementerings-konsulent søges

Kender du SkabelonDesign?

Over en 1,3 millioner brugere anvender dagligt SkabelonDesigns løsninger, når de arbejder i Microsoft Office pakken, så måske du kender os uden at vide det. Vi er nemlig et software- og konsulenthus, som skaber værdi for andre virksomheder ved at hjælpe dem med at implementere deres visuelle identitet i Microsoft Office programmerne og samtidig sikre en mere effektiv hverdag for alle virksomhedens medarbejdere.

Selvom vi er en dansk virksomhed med blot 60 ansatte, så er vi faktisk de største i verden på vores felt. Lige nu søger vi en Word implementeringskonsulent med teknisk flair og sans for design. Måske det er dig?

Hvad skal du lave?

Som Word implementeringskonsulent skal du primært arbejde med opsætning af skabeloner på baggrund af design, som vi modtager fra vores kunder eller samarbejdspartnere. Det kunne være til nyhedsbreve, publikationer, breve og notater eller andre typer af dokumenter, som vores kunders medarbejdere laver tusindvis af hver eneste dag. I din hverdag vil du skulle

  • sætte Microsoft Wordskabeloner op
  • have en løbende dialog om Wordskabeloner og/eller tilknyttede softwareløsninger med kunder eller designpartnere
  • implementere løsninger direkte hos kunden i samarbejde med vores projektledere
  • deltage i opstartsmøder og workshops med kunder og designpartnere

Hvad er SkabelonDesign for en virksomhed?

I SkabelonDesign er vi i alt 60 medarbejdere, men du kommer til at arbejde tættest sammen med dine 6 kolleger i Word teamet, hvis primære fokus er at udvikle og konfigurere løsninger i Word. Vores søsterselskab Templafy spiller en stor rolle i vores dagligdag. Templafy udvikler verdens førende Template Management løsning og udover at bo sammen med deres 140 dygtige medarbejdere, så er vi deres primære implementeringspartner.

Vi prioriterer sociale arrangementer såsom firmafodbold, badmintonklub og fredagsbar, ligesom vi af og til tager ud og oplever verden sammen. Vi har været på workshop i Stockholm, spist østers i Paris og på firmaweekend i Barcelona. Når det er sagt, så er vi meget ambitiøse: Vi vil være verdens bedste konsulenthus indenfor Brand Management og brugervenlighed i dokumenter og præsentationer. Intet mindre.

Vores kontor er nyrenoveret og lækkert og ligger på Wilders Plads lige ned til  Christianshavns kanal og restaurant Undici, hvor vi dagligt nyder vores frokostordning. Her er masser af lys og luft samtidig med, at vi er tæt på det hele – også metroen, kanalerne og byens centrum.

Hvem er du?

Du evner at være selvkørende som konsulent på en opgave, når vi udvikler løsninger til vores mange store danske og globale kunder. Det kan betyde flere opgaver på samme tid, men dit rolige overblik sørger for, at du leverer verdensklasses kvalitet hver eneste gang. Dine kolleger i Wordteamet skal ofte arbejde videre på de skabeloner, som du har bygget – derfor er det afgørende, at du er god til at overdrage en opgave og formidle alt relevant info.

Din faglige profil:

  • Du har arbejdet med skabeloner i Word – og du elsker det!
  • Du har en udpræget forståelse for struktur og standarder
  • Du har et grundlæggende godt kendskab til Office-pakken
  • Du kan navigere i mange projekter samtidigt
  • Du har teknisk flair

Din personlige profil:

  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du er positiv og med masser af gå-på-mod
  • Du er god til at kommunikere med kunder og samarbejdspartnere både på dansk og engelsk
  • Du tager ansvar
  • Du kan lide at mærke, når deadline nærmer sig

Kan du nikke genkendende til ovenstående, så er du måske vores nye kollega. Bare rolig – du behøver ikke at kunne det hele, vi skal nok sørge for at give dig relevant træning.

Hvordan søger jeg?

Upload ansøgning og CV via dette link https://skabelondesign.bamboohr.com/jobs/view.php?id=45, gerne hurtigst muligt og senest den 6. marts kl. 12. Vi regner med at afholde samtaler i uge 11 eller 12. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Project Manager Jesper Egon Jensen på [email protected], tlf. 5354 2939 eller CTO Morten Hald Mortensen på [email protected], tlf. 2972 1522.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

SkabelonDesign A/S blev stiftet i 2004 og har siden da været i konstant og stabil vækst. Vi beskæftiger i dag 60 medarbejdere i Danmark på Christianshavn, hvor vi deler kontor med vores søsterselskab, Templafy. Vi har flere end 1.000.000 brugere på verdensplan, som er fordelt på små, mellemstore og store virksomheder. Vores løsninger anvendes blandt andre af Carlsberg, Coloplast, DSB, FLSmidth, Forsvaret, Maersk, Novo Nordisk, Novozymes, Politiet, Rambøll, Region Hovedstaden, TDC, VELUX, Vestas og flere store globale brands, samt 5 universiteter, 10 ministerier og 15 kommuner.