Tilgængelighed er på alles læber i det offentlige – og derfor har vi lavet en løsning

Giv svagtseende adgang til dine PDF’er

Fra september træder nye tilgængelighedskrav i kraft, og er du en offentlig virksomhed, kan det få store konsekvenser for dine arbejdsgange. Hvis du synes, det virker lidt uoverskueligt, så læs videre.

Udfordringen er nem at forholde sig til. Du skriver en tekst i Word, og dokumentet skal publiceres på jeres hjemmeside. Men hvordan sikrer du, at det skærmlæserprogram, synshandicappede anvender, oplæser al tekst korrekt? Og hvordan sikrer du, at oplæsningen har høj kvalitet og giver mening for den synshandicappede? Fra september er det nemlig et lovkrav, at du som offentlig virksomhed skal sikre dette.

Vi kan hjælpe! Hos SkabelonDesign gør vi tilgængelighed nemt, og vi har allerede hjulpet flere af vores gode kunder, bl.a. Erhvervsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Vi har udviklet AccessibilityChecker, et værktøj som sikrer, at dine PDF’er bliver tilgængelige og derved lever op til de nye tilgængelighedskrav. Løsningen gennemgår dit Word dokument og hjælper dig med at identificere og rette de steder, der kan blive problematisk med en skærmlæser. Når dokumentet er rettet igennem, hjælper vi dig med at oprette en fuldt ud PDF/UA-1 kompatibel PDF. På den måde kan du fokusere på indholdet og være sikker på, at vores løsning hjælper dig med at leve op til standarden.

AccessibilityChecker er unikt, fordi det både identificerer og giver dig mulighed for at rette de fejl, der er i dine dokumenter. Værktøjet er ekstremt brugervenligt og giver alle medarbejdere mulighed for at overholde det nye EU-direktiv.

For at lave den bedste løsning der virker for både afsender og modtager af PDF-filer, har vi samarbejdet med bl.a. Diversa, et konsulentbureau med fokus på digital tilgængelighed. Diversa har hjulpet os med at identificere udfordringer og problemstillinger, så vi har kunnet udvikle den bedste løsning.

Vi er nu klar med en løsning, som vi blandt andet har været i tæt dialog med Region Hovedstaden om, og du kan læse mere om løsningen her. Her er et sneakpeak på nogle af de ting, som vi kan løse for dig:

AccessibilityChecker åbner som et taskpane i højre side af din skærm i Word. Den løber dit dokument igennem, identificerer de elementer, der bør rettes og guider dig igennem de rettelser, du bør foretage. Du behøver altså ikke at vide, hvor du skal rette eller hvordan. Det hjælper løsningen med. Vi tjekker bl.a.:

  • Har du alt-tekster på billeder, som kan læses op for en person, som ikke kan se billedet? Giver de mening?
  • Har du tænkt over overskrifter i dine tabeller og rækkefølgen tabellen skal læses op i?
  • Har du billeder eller elementer som kun er til pynt og som IKKE skal læses op?
  • Hvordan håndterer du tomme celler i tabeller?
  • Hvad med grafer – hvordan skal de læses op?
  • Har dit dokument en titel, og vidste du at det betød noget?

Vores værktøj tilbyder en nem måde at håndtere disse udfordringer på, og når du har taget stilling til de ting, som løsningen påpeger, kan du gemme som PDF og publicere på hjemmesiden.

Gratis seminar!

Vi har valgt at sætte fokus på tilgængelighed og derfor inviterer vi ligeledes til et seminar om tilgængelighed i dokumenter, i samarbejde med bl.a. Region Hovedstaden. Læs mere om det her.

Har du spørgsmål til løsningen kan du kontakte os på tlf. 70 20 72 47 eller blot tage fat i din sædvanlige kontaktperson.