Templafy rejser trecifret millioninvestering

 

Templafy, som er søsterselskab til SkabelonDesign, har fået tilført 100 millioner kroner i kapital. De nye investorer er amerikanske Insight Venture Partners og engelske Dawn Capital. Templafys første eksterne investor, SEED Capital samt andre eksisterende private investorer har også skudt flere penge i Templafy.

SkabelonDesign fortsætter med at være medejer af SkabelonDesign, og vi er stadig søsterselskaber med bopæl på samme adresse. SkabelonDesign’s fokus fortsætter uændret med af være implementeringspartner for Templafy og levere Brand Management og Productivity Tools i verdensklasse.

SkabelonDesigns CEO, Jeppe Schytte-Hansen siger: ”Som den eneste danske Templafy Certified Partner markerer investeringen også en milepæl for SkabelonDesign. Templafy er en integreret del af vores hverdag og en stor del af SkabelonDesigns kunder har allerede en Templafy-løsning. Templafy udvikler og forbedrer softwaren og vi sørger for at udvikle, tilpasse skabeloner og implementere løsningen hos vores kunder med fokus på produktivitet hos den enkelte bruger og overholdelse af den visuelle identitet.”.
Ønsker du at vide mere om Templafy kan du derfor blot tage fat i din normale kontaktperson hos SkabelonDesign og få al den information og hjælp du har brug for direkte fra os.

Templafys CEO, Jesper Theil Eriksen, siger om investeringen: ”Vores produkt skaber synlig og målbar værdi for vores kunder, og at vi så hurtigt er blevet etableret internationalt, viser, at Templafy har en vigtig plads i økosystemet omkring enterprise software. Vores kunder forstår vigtigheden af konsistent brug af deres brand og effektiv udarbejdelse af dokumenter i et fremtidssikret system, hvilket er grunden til, at de vælger Templafy.”

Templafys første investor, SEED Capital, siger om investeringen: ”Templafy er blevet valideret yderligere ved at tiltrække globale kunder såvel som Insight Venture Partners og Dawn som nye investorer. Insight og Dawn kender det her space særdeles godt og vil bane vejen for en øget tilstedeværelse på det engelske samt amerikanske marked. Det er uhyre sjældent at en dansk virksomhed tiltrækker en amerikansk fond som Insight og det er en kæmpe blåstempling af virksomheden”.

Se hele pressemeddelelsen fra Templafy her og bliv klogere på mulighederne med en Templafy-løsning her.