Mød de 7 nye ansigter og roller i SkabelonDesign

Vi byder igen nye ansigter velkommen på kontoret, og derudover er der nogle af vores allerede dygtige kollegaer som har fået nye roller.

Dennis Antoni Mark er ansat som ny Implementeringsprojektleder pr. 13/8-18. Dennis er 32 år og kommer fra en rolle som Projektleder hos Københavns Kommune Koncern IT. Dennis kommer til at arbejde med bl.a. Projektledelse af vores projekter med primær fokus på Templafy, konsulentopgaver med afklaring af behov hos kunderne og delvis konfiguration af løsningerne

Emilie Rafn-Hamalainen er ny udvikler i vores udviklerteam. Emilie er hos os på deltid og resten af tiden bruger hun på sin bachelor i softwareudvikling på ITU. Emilie skal hjælpe os med at vedligeholde og udvikle vores softwareløsninger, så vi fortsat kan tilbyde vores kunder verdensklasse løsninger til brand management og produktivitet i Microsoft Office pakken.

Margrethe Hald Mortensen er blevet fastansat i en rolle som Konsulent med fokus på blandt andet at arbejde med Change Management i samarbejde med kunder om analyse og implementering af initiativer der kan optimere den organisatoriske forankring og anvendelse af vores løsninger. Derudover kommer Margrethe til at arbejde med projektledelse af udvalgte projekter – herunder overlevering og opfølgning, samt rådgivning, udførende konsulent ifm. Templafy konfiguration, skabelonarbejde og kvalitetssikring og ligeledes at bistå Customer Success-funktionen med kommunikation til brugere/administratorer

Christian Kildesø Ottosen er indtrådt i rollen som Subject Matter Expert i OfficeExtensions. Christian har været hos os siden januar 2017, først i en rolle som tester og senere konsulent. Han har en bachelor i kunsthistorie og læser en kandidat i moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet. I sin nye rolle kommer Christian bl.a. til at fungere som vores interne go-to-guy på interfaces mellem produkterne, implementeringsopgaverne og kundernes miljø – og dermed fungere som bindeled mellem vores udviklingsteam og implementeringsteam.

Maria Venborg er ansat som Implementeringskonsulent i PowerPoint teamet. Maria er blevet færdig med sin uddannelse (Game Design fra ITU) og nu er hun klar til at indgå i PowerPoint teamet som Implementeringskonsulent med fokus på arbejdesopgaver som opsætning af PowerPoint skabeloner og præsentationer med input fra kunder og samarbejdspartnere, udarbejdelse af præsentationer for kunder til strategi/salg/konferencer-præsentationer. Marie skal ligeledes have fokus på usability og change management i relation til kundernes adoption af vores løsninger. Hun kender forretningen godt og ligeledes vores interne systemer og processer fra sin tid i Services-teamet.

Vi byder ligeledes velkommen til både Melissa Califano og Rasmus Fiil Mortensen, som deltidsansatte Test- og Usability Konsulenter, der arbejder med test af vores løsninger og leverancer, samt blandt andre opgaver udarbejdelse af guides.

Velkommen til vores nye kollegaer – vi ser frem til at servicere vores kunder og samarbejdspartnere endnu bedre med tilføjelserne til teamet.