Innovationsprojekt: Datavisualisering skabt af medarbejderne

Sammen med Mærsk Oil arbejder vi på et innovationsprojekt, der har fokus på at sætte medarbejderne i stand til at formidle data – vel at mærke i et design der er on-brand.

Projektet er et samarbejde med Mærsk Oil og er støttet af Markedsmodningsfonden via Plus-programmet, som er et konsortie bestående af: Dansk Design Center, Design denmark, DTU og DI. Projektet fokuserer på, hvordan vi i innovationsprojektet kan udvikle en løsning, som gør det muligt for medarbejderne hos Maersk Oil at skabe on-brand infografikker og arbejde effektivt med visualisering af kompleks data.

Projektet, der følger en stram tidsplan blev sat i gang ved et kick-off seminar d. 12. maj i år. Siden da er der afholdt yderligere to produktive workshops og projektet skrider godt frem. Launch af løsningen (version 1.0) er berammet til nov/dec 2016.

Jeppe Schytte-Hansen, CEO hos SkabelonDesign, siger om projektet: ”Vi er glade for støtten fra både Maersk Oil og Plus-programmet, men der ligger også en stor investering fra vores egen side i at få dette innovationsprojekt til at lykkes. Projektet giver os mulighed for at arbejde med en ny metode vi har udviklet til formålet ’SkabelonDesign Agile Design Methodology’ og indtil videre fungerer den rigtig godt. Vi har 8 forskellige ressourcer med et spændende mix af kompetencer tilknyttet projektet og jeg tror på at vi i november/december står klar med en meget interessant løsning for i første omgang Maersk Oil og herefter et stærkt grundlag for en ny forretningsmodel at arbejde videre med”.

Du kan følge projektet og udviklingen på projektbloggen, hvor vi løbende opdaterer, når der sker nyt i projektet.