Highlights fra Branding Masterclass om typografi

Branding_Masterclass_Mathias_Jespersen

Den første af en række Branding Masterclasses blev afholdt i København den 28. februar 2017.

Emnet var typografi og indlægsholderne var Kontrapunkt, e-Types & Playtype, Dalton Maag og SkabelonDesign.

Udgangspunktet for Kontrapunkts indlæg var, at typografi er hjertet i branding. De viste blandt andet en interessant case om Asics, hvor den nye typografi er et meget væsentligt brand-element, der foldes ud på butiksfacader, produkter og som bærende element på sociale medier.

Se et kort klip af Rasmus Michaëlis’ indlæg her.

e-Types & Playtype viste, hvordan en font kan anvendes på flere medier – både digitalt og på print. Desuden blev det illustreret, hvad der definerer god typografi, hvorfor typografi er vigtigt, og der blev vist cases fra bl.a. arbejdet med Tuborgs typografi.

Se et kort klip af Mathias Jespersens indlæg her.

Læs Mathias Jespersens præsentation her.

Dalton Maag gjorde publikum klogere på, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger en font. Bruno Maag kom ind på, om hvorvidt virksomheder bør vælge en specialfont eller ej, og fortalte hvilke subjektive og objektive kriterier, der er til stede, når der vælges en skrifttype. Han præsenterede ligeledes væsentlige indsigter fra hjerneforskning med fokus på udvikling af typografi.

Se et kort klip af Bruno Maags indlæg her.

Læs Bruno Maags præsentation her.

SkabelonDesign gjorde rede for de hyppigste udfordringer, man støder på, når man anvender sin specialfont i Microsoft Office programmerne og konkluderede, at med den rette rådgivning og værktøjer kan det lykkes.

Se et kort klip af Frederik Dessaus indlæg her.

Læs Frederik Dessaus præsentation her.

Læs også vores whitepaper: Virker specialfonte i Word og PowerPoint?

Pointerne i løbet af dagen var blandt andet, at specialfonte kan være et vigtigt og bærende element i en virksomheds branding, men at der er en række ting, som virksomheden skal være opmærksom på, hvis de ønsker en specialfont, og når den skal implementeres i Microsoft Office.

Hold dig opdateret!
SkabelonDesign står bag den nye LinkedIn gruppe: Branding Masterclasses, som du er velkommen til at melde dig ind i. Her kan du udveksle erfaringer med andre branding-interesserede, læse indlæg fra branding-eksperter og holde dig opdateret i forhold til de næste Branding Masterclasses.