Vi søger en ny kollega, som elsker Word!

| 29. marts 2016
Har du lyst til at arbejde med Office pakken og i særdeleshed med Word? Hvis ja – så er dette job måske noget for dig. SkabelonDesign er førende inden for implementering af visuel identitet og udvikling af kundespecifikke løsninger til Microsoft Office, og vi mangler lige nu en ekstra mand eller kvinde på fuld tid i vores produktions-team.

Hvad skal du lave?
Du skal arbejde med opsætning af Word skabeloner og tilpasning af dokumenter. Derudover skal du konfigure-re SkabelonDesigns egne softwareløsninger til Word. Opgaverne vil være både udfordrende og afvekslende, og du vil løbende under opgaveløsningen skulle kommunikere med både kolleger, projektledere og kunder.

Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver del af en sund arbejdsplads med en uformel kultur, hvor der er plads til forskellighed og hyggelige sociale arrangementer – samtidig med at vi opererer på et højt fagligt niveau. Har du med tiden mod på at beskæftige dig med andet end Word, så er der rig mulighed for det.

Hvem er du?
Vi stiller ingen specifikke eller faglige krav til din baggrund – men det er vigtigt, at du synes, at det er spæn-dende at arbejde med Office Pakken. Du skal også have en naturlig teknisk nysgerrighed og en evne og lyst til at dele din viden.
Derudover skal du have et godt grafisk øje og være i stand til at ‘oversætte’ grafisk design til praktisk anvendel-se i Word. Du har samtidig let ved at skifte mellem detaljeniveau og overblikket over det samlede projekt.
Som person er du ansvarsbevidst og god til at administrere din egen tid. Du er serviceminded og samarbejdsvil-lig overfor både kunder og kolleger, og du er dygtig til at tænke i sammenhængende løsninger.

Ansøgningsfrist og henvendelse?
Ansøgning og CV uploades via dette link https://skabelondesign.bamboohr.co.uk/jobs/view.php?id=9 eller sendes til HR@skabelondesign.dk senest den 20. april 2016 kl. 12. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 207 247 – spørg efter Produktionschef Jacob Tryde.



Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Accept af cookies fra SkabelonDesign A/S

Vi bruger cookies til at optimere brugen af websitet og til at generere statistik. Ved at benytte vores side, accepterer du samtidigt brugen af cookies.

Accepter cookies