Gratis seminar: Tilgængelighed i dokumenter på offentlige hjemmesider

Onsdag d. 22. maj kl 9.00-12.30 inviterer SkabelonDesign til gratis seminar om, hvordan din offentlige virksomhed lever op til EU-direktivet om, at alle dokumenter på hjemmesider er gjort tilgængelige, der trådte i kraft d. 23. september 2018.
Formålet med direktivet er at give personer med synshandicap bedre adgang til offentlige tjenesteydelser. Som offentlig virksomhed er det derfor din pligt at sikre tilgængelighed i dokumenter, der ligger på hjemmesiden. Det betyder blandt andet, at svagtseende skal kunne tilgå PDF-filer og med en skærmlæser kunne få læst filen op.

På seminaret kan du høre oplæg fra Rasmus Jørgensen fra Slagelse Kommune og Julie Bech Willemoe fra Erhvervsministeriet, der begge vil fortælle om processen med at skabe tilgængelige dokumenter samt hvilke overvejelser og erfaringer, de har gjort sig undervejs.

Jens Bjerre Kirkegaard fra AbleDocs (tidligere IncluDoc) vil dele ud af sine erfaringer fra mere end 20 år i branchen.

Dernæst vil der være en paneldebat med Rasmus Jørgensen fra Slagelse Kommune, Jens Bjerre Kirkegaard fra AbleDocs, Jesper Holten fra Dansk Blindesamfund samt Skabelon-Design, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål til panelet.

Endelig fortæller SkabelonDesign afslutningsvis om, hvad vi har gjort med vores løsning, AccessibilityAssistant (tidligere AccessibilityChecker), siden sidste seminar, hvorefter du har mulighed for at se en demonstration af AccessibilityAssistant. Medbring meget gerne eget Word-dokument på en USB-nøgle, så kan du få det tjekket.

Seminaret er gratis og afholdes hos Klub i Linnésgade 25, 1361 København K (100 meter fra Nørreport station)

 

Tilmeld dig her

 

Program

9.00 Velkomst

9.10 Oplæg – Slagelse Kommune, Rasmus Jørgensen

9.30 Oplæg – Erhvervsministeriet, Julie Bech Willemoe

9.50 Oplæg – AbleDocs, Jens Bjerre Kirkegaard

10.20 Pause

10.35 Paneldebat med Jesper Holten fra Dansk Blindesamfund, Rasmus Jørgensen fra Slagelse Kommune, Jens Bjerre Kirkegaard fra AbleDocs og Jesper Jensen/Morten Hald Mortensen fra SkabelonDesign.

11.20 Hvad har vi gjort siden sidst med AccessibilityAssistant? SkabelonDesign, Jesper Jensen/Morten Hald Mortensen

11.50 Tak for i dag

12.00 SkabelonDesign – Demonstration af AccessibilityAssistant